Kulmilen

Cirklens indre graves væk i 20-30 cm's dybde. Materialet lægges som en vold til senere brug.

På de små stolper lægges et lille gulv, som fyldes med tørt kvas.

For at styre svidningen laver vi 4 luftkanler ind til hjertet. De markeres med brændestykker.

Hvert land og hver egn har deres egen måde at bygge miler på. Vi laver vores, som vi har lært det af en af de sidste, der var med til at svide trækul i de nordsjællandske skove.

Milens maksimale omkreds markeres i kulsmuldret med en runddans med en skovl.

Til milens "hjerte" bankes først 4 lange og 4 korte granstolper ned i milens centrum.

Milen hjerte afsluttes med en tyk træskive. Det er i hjertet vi tænder vores miler.

Så køres der brænde til. Ca 5 rummeter til hver mile. Brændet er kløvet og stablet året før.

For at sikre en kompakt mile, stables brænde-stykkerne tæt.

Kun de smalle luftkanaler ind til milens hjerte holdes åbne.

Yderst afsluttes luftkanalen, så man med en skovl eller en sten kan justere lufttilførelsen.

Milen skal nu laves lufttæt ved først at lægge et lag halm.

Halmbåndet lægges et par gange rundt om milen som en lang spiralhylde.

Milen er nu klar til inspektion og godkendelse af Oldermanden.

Milen startes ved at føre en fakkel - en fidibus - ind gennem en af luftkanalerne og sætte ild til hjertet.

Der er typisk 3-4 mand om at bygge milen og

2-3 om at køre brænde til.

Mindre brændestykker bruges øverst til en pæn rund afslutning på milen.

Til at holde på halmen og det sidste lag, der skal afslutte milen, drejes et halmbånd.

Yderst dækkes milen med kulsmulderet fra tidligere svidninger, vi gravede væk til start.

Og endelig er det så er tid til at nyde en velfortjent øl eller vand.

24 timers vagten i 3 holdsskift holder øje med at det alene er vand og gasser, der fjernes fra brændet.

Siden er opdateret 24. marts 2016