Offentligt arrangement

Ta' Gribskovbanen til Duemose Station eller Bus 363. Eller sæt bilen på P-pladsen ved Duemosehus.

Skilte viser vej til milepladsen.

Kl. 15 blæser Oldermanden i hornet og gi'r ordre til kulsvierne om at åbne en mile, så du kan se kvaliteten på årets trækul.

Og du kan følge med når en ny mile sættes op.

Derefter inviterer medarbejdere fra Naturstyrelsen Nordsjælland på tur, hvor de fortæller om

skovdrift før og nu samt fakta, løgn og skrøner om de oprindelige kulsviere i Nordsjælland.

Hvert år - den anden lørdag i juli, inviterer Maarum Kulsvierlaug alle, der har lyst, til at møde op på milepladsen ved Duemose i Gribskov.

Tilbage fra turen har kulsvierne arrangeret en stor grill, hvor du kan lave din medbragte mad over nylavet trækul. Du kan bidrage til kulsvierlaugets arbejde ved at købe øl, vand og vin på milepladsen.

Dagen slutter med levende musik, fællessang og almindelig hygge. Når natten sænker sig over milepladsen, sidder kun nattevagten tilbage for at våge over den sidste mile. 

Siden opdateret 20. september 2015