Sang. Helligaften

Der er mil efter mil ud til lade og hus

Overalt sniger frosten sig ind

Her er lystigt i flammernes gule blus

Som blafrer i midnattens vind

Du er smuk, som du står der i flammernes glød

Og stryger din sorte fiol

Mæt af maden og brændvin, du glemte al nød

Og din pande blev lys som en sol

Helligaften i Kulsvierhytten

Bort med længsel og savn i dit sodede bryst

Glem din sorg i vort sneskjulte bo

Vi har ild, vi har kød, vi har brændvin til trøst

Vi har fri her i skovenes ro

Syng Bjørnbergs-Jon, af din fulde hals

Om kærlighed rosenbesat

Stem fiolen Brogren, og spil os en vals

Om den spøgelsesblå månenat.

Og Jon, som sidder ved gryden din

En baron i dit molsskindsskrud

Selv om tiden har garvet dit seje skind

I din sod er du ung som en gud

Og Vargforses-Fredrik, du leende mand

Som vil alle staklernes vel

Kom, syng om din ungdoms synd, hvis du kan

Så en skål for din drengede sjæl

Af Dan Andersson

Oversat af Henning Munnecke

Melodi: S. Scholanders

Og når morgenes stjerne vil blegne og dø

Og når tågerne fryser til is

Og når daggryet skælver i mose og sø

Vi ligger på duftende ris

Så sover vi alle på granriset tungt

Og drømmer om lyse møer

Og snorker og vender os endnu engang

Medens flammerne falmer og dør.