Helligaften i Kulsvierhytten
Bort med længsel og savn i dit sodede bryst
Glem din sorg i vort sneskjulte bo
Vi har ild, vi har kød, vi har brændvin til trøst
Vi har fri her i skovenes ro
Syng Bjørnbergs-Jon, af din fulde hals
Om kærlighed rosenbesat
Stem fiolen Brogren, og spil os en vals
Om den spøgelsesblå månenat.
Der er mil efter mil ud til lade og hus
Overalt sniger frosten sig ind
Her er lystigt i flammernes gule blus
Som blafrer i midnattens vind
Du er smuk, som du står der i flammernes glød
Og stryger din sorte fiol
Mæt af maden og brændvin, du glemte al nød
Og din pande blev lys som en sol |