Kulsviersang

Når månen han skinner og leddet er lukt

Og skovfogden slumrer bag hænget

Når ræven fra hulen i listende flugt

Mindst tænker på krogen sig krænget

/: En tobenet ræv, i vildeste stræv

Med bøssen mod skoven sig haster :/

I skoven er stille og alting er tyst

Kun hjorten på skovstien spanker

I måneskinstien sig tegner så lyst

Og kulsvierhjertet højt banker

/: Hvert dyr står for fald, når der lyder et knald

Fra krybskyttens sigtende skyder :/

På nakken han slænger det nedskudte vildt

Og smyger sig let gennem natten

3 Dalers fortjeneste – ak ja, hvor snildt

For at ramme bardus midt i pletten

/: Over marken han går, og hjemmet han når

Hvor dyret bli’r gemt godt på loen :/

Opført i Mårum Forsamlingshus marts 1991

Fra ”Kulsviersind” af Georg Nordkilde.

Musik: Henning Munnecke

Og dagen derefter han knirker så glad

Mod Stadens forjættende rige

I kroen han drikker og spiser sin mad

Og favner sin kulsvierpige

/: Om konen det ved, får han aldrig besked

Men hun stejler så lønligt til manden :/

I bunden af læsset der ligger hans fangst

Og sissebodssvenden han søger

En kulsviertamp mærker aldrig til angst

Og spændingen modet forøger

/: Hej sissebodssvend, når jeg kommer igen

Kan du finde to dyr foran vognen :/